Torsdag er kordag og i aftes blev kor aften til syng dansk med Anne Lises dejlige arrangement "Åbent hus i den blå", hvor vi sang fællessang fra Højskole sangbogen.
En dejlig aften med Lyngå Folkekor og en masse glade gæster, som også elsker at synge.
Da det jo er Spil Dansk dag, blev det til en syng dansk aften, hvor vi blandt andet sang "Hvor du sætter din fod". Tekst af Jens Sejer Andersen og melodi af Sigurd Barett.Kender du den ikke kan du lytte til den her
En anden af mine yndlingssange blev også sunget og det er "Du som har tændt millioner af stjerner". musik, Erik Sommer og tekst af Johannes Johansen.
Den er skrevet til FDF landslejr i 1981, hvor jeg deltog med min gruppe fra Strandby. Da vi første gang sang den til kor, kunne jeg slet ikke genkende den.. det viser nok noget om, hvad vi IKKE koncentrerede os om, som 13-årige på lejr. Den kan høres her i Lene Siels version.
Der blev skrevet mere musik til dette arrangement. Her kan du lytte til en menighed synge "Nu går solen sin vej". Det er ikke den smukkeste version, men det er så smuk en salme, og jeg synes I skulle høre den sunget i kirken.
God fornøjelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar