mandag den 19. januar 2009

kort kort



Det er noget værre noget med det scrap booking.. jeg er jo her på mit værelse næsten hele tiden, men jeg ser ikke så meget fjernsyn for tiden!
Det første kort gav mig blod på tanden så jeg har været igang igen.

lørdag den 17. januar 2009

påskekort


Ja ja man kan måske godt se at det er mit første kort, men det er sjovt og jeg vil helt sikkert komme til at lave nogle flere af den slags.

fredag den 16. januar 2009

Mit første magnolia stempel


Nu har jeg brugt mit første magnolia stempel og mine nye akvarel blyanter for første gang. Dette er resultatet og jeg glæder mig til at prøve at lave et kort med det.. måske i morgen.

mandag den 12. januar 2009

fø'rste forældresamtale

Idag har jeg haft min første forældresamtale. Ja for nogen lyder det nok underligt, at det er noget jeg har tænkt kunne være et problem og nu da den er overstået - kan jeg kun være enig.
Det var en ukompliceret opstarts samtale, og det var såmænd både konstruktivt og samtidig meget hyggeligt. Sådan er det nok med mig. Jeg kan gøre mig mange, og til tider unødvendige, overvejelser inden jeg skal prøve noget nyt, og så går det jo som regel smertefrit alligevel.
Jeg har været i Rønbækken i 4 måneder nu, men det føles som om jeg slet ikke har været væk. Det må da være tegn på at min beslutning, om at sige op i vuggestuen var den rigtige. Jonna, min kollega, er stadig sygemeldt med sin arm, så jeg glæder mig til hun kommer tilbage om et par uger.

søndag den 11. januar 2009

Scrap The Boys

jeg har lavet en udfordring på Scrap The Boys og mit bidrag er lige kommet på idag. I kan se det på bloggen
Det tog mig ret lang tid at blive færdig - hvad er det med de drenge layouts? De er bare sværere!!

torsdag den 8. januar 2009

Matilde scrapper

Det er simpelthen så hyggeligt! Matilde har fundet en masse billeder af sin far og nu er hun simpelthen gået igang med en mappe til hans fødselsdag.
Da hun var færdig med dette siger hun "jeg er godt nok blevet bedre, det her er det bedste - det kan næsten komme på nettet"
Som sagt så gjort, her er min lækre 10 årige datters fine lo.

søndag den 4. januar 2009

januar udfordring

Udfordringer og skitser er rigtig gode for mig. Det hjælper mig at have et mål og noget konkret at forholde mig til. 2009 er blevet skudt igang med en udfordring fra Gitte aka Fniseodder. Vi skulle lifte dette Jeg glæder mig allerede til næste udfordring som kommer fra Anne. Jeg har selvfølgelig brugt alle mine yndlingsting på det og jounaling som er skrevet ud på min printer lyder:
Udfordringen fra Gitte lød på at lifte et LO, og derpå liste vores 7 yndlingsting. Da jeg jo er ny i denne verden, er alt potentielt min yndlings-ting, så jeg har lavet min liste meget bred. The Scrapcat er med fordi det er der jeg henter rigtig meget inspiration. Mit arbejds-bord, min printer og min corner rounder bruger jeg altid! Og lige nu er jeg ved at finde ud af hvor meget man kan bruge Glimmer Mist, knapper og bånd til. Skulle vi lave denne liste igen om bare en måned eller to, så har jeg nok fundet andre yndlingsting. Men det er også det dejlige med scrap booking, at det udvikler sig - ligesom vi udvikler os – og får udvidet scraplageret  Glimmermist har jeg brugt på den sorte ranke, som jeg har klippet ud i hånden. Resten håber jeg I kan se hvor er brugt.



lørdag den 3. januar 2009

Cyper Crop

Den 28. december deltog jeg i cyper crop på www.thescrapcat.dk
Jeg deltog i flere forskellige udfordringer i løbet af dagen, mens Flemming sørgede for kaffe og mad.
Til nissescrap brugte jeg et billede fra julen 1996, hvor Mads er helt lille og Jonas er ude og åbne døren for julemanden
Til formatscrap brugte jeg et billede af Mads på hans sidste dag i børnehaven. I 2010 skal Mads konfirmeres så jeg er begyndt på hans album - klog af skade!!

Til skitse udfordringen brugte jeg et billede fra en vinterdag mens vi boede på Sølundsvej og huset tager sig ud i bedste Morten Korch stil:
Den sidste udfordring hed godnatscrap og billedet af Matilde som sover i mine arme i badelandet i Skallerup Klit er bare så skønt:
Det var en dejlig dag men jeg fandt da ud af at mit lager af dims og papir er alt for lille. Heldigvis skulle jeg den 30 på tur med nogle scrap-veninder til Unik Hobby og handle ind. Mere om det senere.